Livet har lært mig, at der er en verden til forskel …

 

PÅ AT LEVE ADSKILT FRA SIG SELV / OG AT LEVE FULDT FORBUNDET TIL SIG SELV
– og til hele universet.


Det er aldrig for sent at finde hjem

LÆS MIN HISTORIE HER …

 

Udadvendt og flyvende

I mange år levede jeg et såkaldt ”godt liv”.  Udefra så det nemlig virkelig godt ud. Jeg arbejde som salgskonsulent I IT branchen, jeg havde mange venner, et godt job, jeg var udadvendt, festlig og smilende. Jeg rejste meget og oplevede verden. Jeg opfyldte ligesom alle kriterier for, at have det vi kalder “et godt liv”.

 

I mit indre var der kaos

Jeg blev let bragt ud af balance. Mit humør svingede ekstremt og jeg brugte vildt meget energi på at vurdere andre.
Der var ikke langt fra følelsen af, at være ”flyvende” til følelser af frustration, afmagt og kaos.
Det kom til udtryk igennem vrede og foragt. Jeg havde en mening om alt og alle. Alt var godt eller skidt / sort eller hvidt.
Senere opdagede jeg, hvor meget jeg gik glip af, fra det perspektiv.

Vendepunktet kom da jeg blev mor

Først da jeg blev mor, forstod jeg at noget var galt. Der var flere situationer, jeg slet ikke kunne tackle da børnene var små.
Min søn var en fantastisk lille dreng, med en enorm viljestyrke, og vi havde voldsomme konflikter.
Frustration og afmagt fyldte mere og mere, og jeg blev ulykkelig og forstod at jeg måtte lære noget nyt, gøre noget andet.
Der gik lang tid, før jeg tænkte på at søge hjælp. Dengang troede jeg, at man skulle være psykisk syg, for rigtig at søge hjælp.
Bær over med mig her, jeg ved godt hvor skørt det lyder. Men det var altså mit verdensbillede dengang. 

 

Jeg ville lære at leve, uden først at være ved at dø

Jeg startede med at læse bøger om personlig udvikling, og forstod den vej, at der var en anden måde at være i livet på, end den jeg indtil nu havde kendt som ”den eneste” måde.
En dag læste jeg en artikel, der kom til at gøre en stor forskel for mig.
Den handlede om en kvinde, der havde været tæt på at miste livet pga. sygdom. Hun beskrev, hvordan hun efter sygdommen
mærkede livet på en særlig levende og fantastisk måde.
Det satte for alvor gang i min indre rejse. En del af mig ønskede brændende at leve som den kvinde.
Spørgsmålet dukkede op indefra: ”Hvorfor skal vi være ved at dø, før vi rigtig begynder at leve?”
Jeg besluttede mig for, at jeg skulle lære at leve til fulde, uden først at være ved at dø.

Jeg opdagede, at jeg havde forladt mig selv

Mit næste skridt var, at læse til psykoterapeut. For at få tid til studiet, skiftede jeg salgsjobbet ud, med et deltidsjob på kontor.
Nu startede en omfattede og dyb rejse ind i mig selv.
SHIT jeg opdagede, at mit indre var helt øde og forladt. Det var som at finde et sommerhus,
der havde været forladt i 36 år.
Jeg opdagede, at jeg levede udenfor mig selv, opførte mig som andre forventede og fik masser af anerkendelse.
Jeg var eminent til at tilpasse mig, og elskede tanken om at ”alle kunne lide mig”.
Det betød, at jeg brugte alt min energi på, at være imødekommende, lyttende, sjov og forstående.
Det gav mig anerkendelse, og det var sådan, jeg kunne føle mig god nok og værdifuld.
Det var mega udmattende, for følelsen af at være god nok, holdt ikke.
Den løb igennem mig, som var jeg en si
. Dag efter dag, måtte jeg anstrenge mig, for at fylde op igen.
Det var som at tisse i bukserne. Følelsen varer ikke ved, så længe vi har forladt os selv. 

 

Rejsen hjem

Rejsen hjem var både sorgfyldt, rørende, smuk og skræmmende. 
Jeg mødte alle de dele af mig selv, som jeg havde forladt.
Ensomhed, angst, smerte, sorg. Følelsen af, at være forkert og fuldstændig værdiløs.
Skridt for skridt, mødte jeg det alt sammen, og lærte at hele det med tårer, tålmodighed, mod, og kærlighed
Fundamentet på rejsen, var lysten til at vende mit liv og TILLID.

Mit kald – at hjælpe andre

Allerede før jeg var færdig som psykoterapeut, begyndte jeg at hjælpe andre.
Jeg ELSKEDE at vise andre den smukke vej. Lede dem ud af afmagten og hjem i deres sande power.
Jeg havde afsluttende eksamen i januar 2014. Fik en ugentlig fridag på mit kontorjob, og lejede et klinikrum.
Når jeg havde sessioner, var det som om en større kraft tog over.
Jeg var fuldstændig i flow, og jeg elskede disse hjertemøder med andre mennesker.

 

Sjælen vågner

I 2016 siger jeg mit deltidsjob op, for at gå all in som selvstændig behandler.
Med ét blev der fuldstændig stille i min klinik. Der kom INGEN kunder.
Jeg bliver lammet, gammel frygt og kontrol kommer til overfladen. Jeg forstår ikke hvad der sker!
Min butik var vokset støt i 2 år, og nu kom der ingen. Jeg skrev på mine følelser, min frygt.
Pludselig kom det til mig:

“Det her er meningen, du skal slippe mere af den gamle frygt, det gamle støj. Du har tid til processen nu”.
Med den indsigt, tændtes en glød i mit bryst. Sjælen vågnede og glødede, “alt er ok”.
Tilliden havde slået rod og begyndte at vokse. Jeg kunne  læne mig ind i processen.
Det var en intens process. Der var dage hvor jeg følte, at jeg knap kunne hverken tænke eller læse.

 

Tilliden som fundament

Jeg lænede mig ind i tilliden, fandt min vej og den ledte mig fra hovedet ned i hjertet.
En smuk kærlighed foldede sig ud, til mennesker, til mig, til naturen.
Ca. 3 mrd. efter, vågner jeg en morgen og mærker at energien er anderledes.
Mørket havde sluppet, og jeg kunne møde livet med fornyet kraftKunderne vendte tilbage.
En ny klarhed var vokset frem i mig, og sessionerne blev endnu smukkere end før.
Samtidig mærkede jeg en længsel dybt inde. En længsel om, at komme endnu dybere i sessionerne. Dybere ind og forløse frygten, de gamle kodninger om, at være forkert, som så mange bær. Nyt var på vej til mig, det kom fra et uventet sted

Healing og ny dybde

Længslen efter, at komme dybere med kunderne, får mig til at kigge på uddannelser. Men der er ikke noget, der føles rigtigt.
Så kommer det til mig, fra et uventet sted. En aften i min meditation, lyder det inden i “du skal heale”.
På det tidspunkt, forbandt jeg slet ikke mig selv med healing, så jeg var klar over, at den tanke måtte komme fra noget andet end mig
Der var en tydelig anvisning, hvem og hvor jeg skulle tilbyde healing. Jeg handlede på det, tilbyd healing og tog afsted.
En del af mig var forvirret og bange på vej dertil, tårer løbPå samme tid føltes det så sandt og rent, derfor fortsatte jeg.

Det var min indgang både til healing, og til at lytte dybere indad. Den kombination giver forbløffende resultater for de skønne kunder jeg hjælper. Selv den dag i dag, forstår mit “tænkende sind” ikke altid hvad der sker.
Tilliden bær det heleDet er på samme tid overvældende og befriende.
At noget meget større end mig, har planen og overblikket.
Jeg stiller mig til rådighed med kærlighed, et åbent hjerte og min sjæl der er villig til at tjene.
Ja faktisk ELSKER sjælen, at lyse for andre, og vise dem vejen ud af de gamle forvrængninger.

 

Min mission

Sjælen ved, at ALT hvad der fortæller dig, at du ikke er god nok som du er, er gamle forvrængninger.
Ind i mellem ser jeg hele vores kollektive tankefelt, som en tyk sort sky der hænger over os. En sort masse vi sammen,
skal gøre os fri af. Fri af de negative tanker, fri af sammenligning, fri af følelsen af, at være forkert, ikke passe ind.

det er min mission – At hjælpe alle dem der vil ud, ud af den sorte sky og hjem i deres sande kraft.

Kun når vi har forladt os selv, føles de gamle historier sande. Historierne om, at vi ikke er nok …

Please Come Home.

 

I kærlighed 
Helle