Kom hjem
til dig selv

Et eksklusivt 1-1 forløb
over 6 måneder. 

For dig der længes efter at være mere fri, mere dig og leve det, der er sandt for dig.

“Du booker ikke et forløb hos mig,
for at blive fikset
– men for at opdage, at der ikke er noget galt med dig.”

Måske har du allerede arbejdet med dig selv.

Du har forstået dine mønstre. Du har prøvet at tænke dig til løsninger. Du ved måske godt, hvorfor du reagerer, som du gør.

Og alligevel er der noget, der ikke er, som du ønsker det. Noget, der bliver ved med at kalde.

En længsel efter at være mere fri. Mere dig. Og leve det, der er sandt for dig.

Vi arbejder kropsligt med selvkærlighed og selvaccept – fordi det, du forstår med hovedet, ikke er det samme som det, kroppen har taget til sig.

Kropslig forankring handler om at kunne være nærværende med det, du mærker – uden straks at skulle forstå, kontrollere eller ændre det.

Kender du følelsen af at have fuldstændigt styr på alt det ydre, mens du indeni konstant tvivler på, om du gør det godt nok?


• Måske ligger du vågen klokken 03:00 om natten og genanalyserer en kommentar, din kollega eller en ven kom med i går.


• Måske mærker du det som en konstant, uro i maven eller noget der strammer omkring brystet, og gør det svært at trække vejret – selv når du holder fri eller er på ferie.


• Måske mærker du en impuls til altid at skulle gøre mere, gøre det lidt bedre og have mere kontrol, fordi du frygter at blive afsløret som ikke god nok.


Du behøver ikke at præstere mere, og du skal ikke fikses.

Du er ikke i stykker.

Vi undersøger det, der har fået dig til at tro, at der er noget galt med dig – og begynder at løsne det greb, de gamle fortællinger har om dig. 

For det er ikke dig, der skal ændres. Du skal til at opdage det, der allerede er sandt for dig, i stedet for det, du har lært at tro om dig selv.

 

Er du interesseret i at vide mere om forløbet?

Så book en gratis matchsamtale her.

Elsk dig fri

Uroen må gerne være her

Jeg lover dig ikke et liv, hvor du aldrig mærker uro mere.

Uro, tvivl og svære følelser er en del af det menneskelige liv.

Forskellen er, om du bliver fanget af dem eller kan være nær med det, der mærkes, uden at skulle løbe fra det.

Vejen til frihed og fred handler ikke om at få de svære tanker og følelser til at forsvinde. Den handler om at opdage, at de ikke definerer dig.

 

Helle Sommer, soul session

Rammen for vores sessioner:

 

– Du bliver dit eget trygge sted

 

Selvom vores sessioner er intuitive og tilpasser sig det, der fylder i dig lige nu, arbejder vi ud fra 3 gennemgående elementer:

 

At opdage de gamle vanetanker
Vi spotter de tanker, der løber med din opmærksomhed – tankerne om alt det, du burde nå, eller tvivlen på, om du må fylde.

Du skal ikke fjerne dem.

Du skal opdage dem.

For når du er bevidst om tankerne, uden at give dem opmærksomhed, mister de deres greb.

 

At flytte opmærksomheden til det, der ikke er tanker

Jeg guider dig væk fra hovedets konstante historier og hen til det, der altid er til stede, og som du får kontakt til når du ikke er optaget af at tænke dig frem til svar.

Til kroppen. Til nærværet. Til en væren, hvor der ikke er noget du skal løse.

Det er her, du begynder at genkende den fred der altid er. 

 

 

At træne nærhed med kroppen

Vi flytter fokus til kroppen. Når uro, spænding eller gammelt ubehag aktiveres, guider jeg dig til at være nær med det du mærker.

Ikke for at få det til at forsvinde.

Men for at opdage, hvad der sker, når du ikke længere behæver at kæmpe imod det.

 

Dette er ikke et “arbejde” med tunge hjemmeopgaver.

Det er en dyb, tilbagevendende praksis i at blive det trygge sted og den kærlige favn i dit eget liv.

Over tid bliver det mere naturligt at tale, være og handle ud fra din egen sandhed.

 

Fri af den indre kamp

Dit daglige anker Telegram-sparring på faste dage.

 

Når du transformerer dybe mønstre, dukker tvivlen også op, udenfor vores sessioner. Den dukker op en tirsdag morgen på arbejdet, eller når du sidder i sofaen og mærker den pludselige trang til at dulme tankerne. Derfor stopper vores kontakt ikke, når sessionen slutter.

To dage om ugen åbner jeg op for vores fælles, private rum i appen Telegram. Her kan du sende dine beskeder eller talebeskeder afsted med de akutte tanker, mønstre og triggers, der er dukket op i dagene op til.

På disse faste dage tjekker jeg ind, sparrer med dig, og hjælper dig med at vende tilbage til det, du allerede ved og mærker, men som kan blive uklart når tanker og gamle mønstre tager over.

Du er kærlighed og fred

Hvor kan det føre dig hen?

Det ærlige svar er: Det ved jeg ikke.

Din proces er din egen.

Måske bliver der mere ro.
Måske bliver det lettere at mærke, hvad der er sandt for dig.
Måske begynder du at sige nej, hvor du før tilpassede dig. 

Måske opdager du. at du ikke længere behøver at forstå alting for at kunne være i det.

Indre forandring er ikke en lige linje.

Og målet er ikke at blive en ny version af dig selv. 

I stedet handler det om kærligt og blidt at vende hjem til det, der allerede er.

Hjem til alt det, som virkelig er dig. 

Elsk dig fri

ALT DET PRAKTISKE

25 ugentlige sessioner:
Vi mødes online (eller fysisk efter aftale) til dybdegående 1-1 sessioner.

Hverdags-sparring:
Du får sparring tirsdage og torsdage, under hele forløbet via appen Telegram.

Varighed:
Forløbet strækker sig over 6 måneder, så vi har tid til at lade processen udfolde sig og blive en del af din hverdag.

2 Ebøger:
Du får 2 ebøger der støtter din proces og det arbejde du selv laver imellem sessionerne.

Pris:
45.000 kr.

Du kan også betale i 6 månedlige rater
á 8.000 kr. Den samlede pris ved ratebetaling er 48.000 kr.

 

Vil du vide mere?
Næste skridt er at booke en gratis matchsamtale via linket herunder:

– Book din matchsamtale her

 

Køb af forløb og enkelte sessioner er bindende. Penge gives ikke retur, og delbetaling kan ikke stoppes.

 

 

ER VI DET RETTE MATCH?

Fordi dette forløb er så intensivt og strækker sig over et halvt år, tager jeg kun et stærkt begrænset antal kvinder ind ad gangen.

Det er afgørende, at kemien og energien er den helt rette mellem os.

Derfor starter vi altid med en gratis, uforpligtende afklarende samtale via telefon eller Zoom.

Her mærker vi efter sammen, om det jeg tilbyder, er det, du søger lige nu. Og om vi er det rette match til den proces, du står i.

 

Book en matchsamtale

“Kollektivt er vi faret vild, leder efter kærlighed og mening udenfor os selv. Slørene falder og vi kaldes hjem i vores kraft”

Fra bogen: Slørene falder