Jeg føler mig anderledes og forkert. Jeg er bange for, at de andre synes jeg er mærkelig. Siger hun stille.

 

Jeg møder de skønneste kvinder, i alle aldre der starter med ordene:

 

“Jeg føler mig anderledes. Det er svært …”

De lider, fordi de føler sig anderledes og frygter at blive alene, at stå udenfor fællesskabet. Det er en helt naturlig del af vores urinstinkt, frygten for at ryge ud af flokken. Men det vi i dag kunne kalde “flokken” er jo virkelig mange mennesker, og her må vi berolige vores urgamle frygt center.

 

Den frygt for dem til at ønske, at være “ligesom alle andre”.

Lidelsen handler i virkeligheden ikke så meget om, at de føler sig anderledes.

De lider fordi, de føler sig forkerte:

“Jeg føler mig anderledes og derfor forkert”

 

At være anderledes er IKKE det samme som at være forkert.

 
Jeg føler mig anderledes

Det gør de, indtil vi træder dybere ind, så mærker de tydeligt hvad der er sandt for dem.
De ønsker dybest set IKKE, at gøre som de andre.
De mærker faktisk sig selv virkelig tydeligt, når de lige får lidt hjælp til det.
 

De er vant til at mærke de andre, mærke hvad andre har brug for, mærke at de er anderledes.

 

Når de vender opmærksomheden hjem, ser de at smerten ikke handler om at de er anderledes.

 

De har forladt sig selv. Glemt at mærke sig selv.
Så lige der, er det eneste rigtige, det de ser I andre.
Når de opdager det, kommer de forløsende tårer.
Lettelse og medfølelse overfor sig selv.
Fordi de så længe har troet at de var forkerte, helt uden grund.

 

Så kommer skiftet:

 

“Jeg føler mig anderledes, og det er ok”

 

  • De vil hellere ud i naturen, end at se Netflix hver aften.
  • De finder ro i stilheden, og forstyrres af for mange lyde fra tv og radio.
  • De har ikke lyst til at drikke sig i hegnet, men vil gerne fællesskabet og det autentiske møde med andre.
  • De bliver forvirret af small talk, fordi det er så naturligt for dem at tale om det der betyder noget.
  • De overvældes af for mange mennesker, og har brug for tid alene.
 
Deres smerte stopper, når de kan være med det der er.
Rumme sig selv, ser og forstår det smukke menneske de er.
Det hjælper jeg dem med.
 

Her slipper frygten …

 

  • Frygten for at skulle forklare sig
  • Frygten for at skulle forsvare sig
  • Frygten for om de andre forstår
  • Frygten for om de andre synes jeg er mærkelig
  • Frygten for at stå uden for fællesskabet
 
Det nye er, at de udstråler ro og tryghed ved at være den de er.


“Jeg er ok og du er ok”.

 

Det skaber ro og tryghed for andre, og den der hvilen i sig selv smitter.
Så når vi i ro, kan sige ja og nej til andre, med et smil kan sige:
“Ja det er sjovt, men det er altså slet ikke noget for mig”
 
Lige der stopper lidelsen.
 
Så kære dig, hvis du genkender noget i ordene her. Så øv dig i at trække din opmærksomhed hjem.
Hvilke historier har du kørende i tankerne?
Hvad kan du lige nu trække hjem og acceptere ved dig selv, selv om det skiller ud fra mængden?
 
Der har heldigvis altid været mennesker der “var anderledes”.
Uden dem havde vi måske stadigvæk troet, at jorden var flad…

Du ER nok, præcis som du er 

 

I kælighed
Helle

Læs også ...