Pas godt på dig selv, men hvordan? 

♥ “Pas godt på dig selv” siger vi kærligt til hinanden, men hvad betyder det?
Hvad er det så vi skal gøre? Altså for at passe på os selv.

⇾ Det får du 4 konkrete tip til her. 

Pas godt på dig selv. Hvor ofte siger du det til dem du holder af?
Og hvor tit tænker du om dig selv at du skal, pas godt på dig selv?De fleste vil genkende at de siger det til andre, men sjældent tænker det om sig selv.

★ Her ligger nøglen gemt, til hvordan du passer på dig selv

⇾ Du skal tage dig af dig selv
Når det bliver mere konkret, føler du dig så sikker på hvad du mener andre skal gøre for at passe på sig?
Det er ligesom blevet en utrolig velmenende sætning, men også lidt hul.
Dels fordi vi ikke rigtig ved hvad vi vil have at andre skal gøre, for at passe på sig selv, dels fordi vi ikke gør det selv.

Forstår du hvad jeg mener?
Det har ligesom ikke samme tyngde, at give gode råd og anvisninger hvis det ikke er nogen du selv bruger.

⇾ For mange er det svært at komme igang.

Det er nemlig helt nyt og uvant, at tænke om sig selv på en støttende og omsorgsfuld måde.
Hvis det handler om vores gode venner eller vores børn, er vi super gode til det, men når det gælder os selv, er vi ikke vant til, at det er ok at sætte os selv i første række.

Men netop når du sætter dig selv først, kan du bedst være der for andre på den måde du gerne vil.
Når du har det godt indeni, når du har fyldt dig selv op med det du har brug for.
Så kan du bedst være der for dem der er vigtige for dig.

Hvis det du giver andre kommer fra et tomt sted i dig, lægger du ubevidst en længsel med når du gier.
En længsel om, at du ved at give, selv vil få det du mangler.
Derfor skal du vende dig til, at sætte dig selv først i kærlighed til dig og til dem du holder af.

 

⇾ Det du giver andre bliver mere ægte, når det kommer fra et solidt og helt sted i dig 

Pas godt på dig selv – sådan gør du:

1) Tal ordentligt til dig selv
Mange taler mere grimt og tarveligt til sig selv, end de gør til folk de ikke bryder sig om!
Hold op med det.
Tal til dig selv som du gør til din bedste veninde, eller andre du holder af.
Det kan være en hjælp i starten, at du forestiller dig at du taler til hende, når du skal støtte dig selv.


2) Gør mere af det der glæder dig

Gå nysgerrigt på opdagelse, lav en liste over ting du holder af at lave.
Sæt tid af til det hver dag, hvis det er svært så start med 10 min. Sigt mod at komme op på 1/2 time om dagen.

3) Lær at mærke og hjælpe dig selv
Når du helt automatisk har hjælpende opmærksomhed på dem omkring dig, så øv dig I at give dig selv lidt opmærksomhed også.
Hvordan har du det lige nu?
Hvad har du selv brug for?
Hvem kan du bede om hjælp?
Hvad kan du give dig selv lidt mere af lige nu?

4) Øv dig I at sige nej
Når andre beder om din hjælp eller din tid:
Stop op før du svarer
Mærk efter om du har lyst til at stille op?
Vil det være rigtigt for dig at bruge din tid her?
Hvis det ikke føles rigtigt så sig nej.
På den måde siger du mere ja til dig selv.

Det er super vigtigt, at du er tålmodig og venlig overfor dig selv hele vejen.

Det kan føles svært og anstrengende, men det betyder ikke at du skal lade være.
Det betyder bare, at du skal tage et skridt af gange, og hele tiden være venlig og omsorgsfuld overfor dig selv.

God fornøjelse  🙂
De bedste hilsner
Helle

Psykoterapeut & Energibehandler
Forfatter til bogen:
DU ER VÆRD AT ELSKE