”HVIS BARE JEG KUNNE TRÆKKE STIKKET, LADE TANKER OG ALTING VÆRE, FORSVINDE LIDT”.
Øjnene er blanke af tårer der presser på.
Kvinden er træt, udmattet. Tanker kører i ring.
Livet har i alt for mange år føltes som en kamp.
Anstrengelse, ordne, fikse, være på forkant mere, mere, mere.
STRESS OG UDMATTELSE HAR LEDT HENDE TIL MIN KLINIK.
Den første session satte hun ord på, tårer løb og hun fik afløb for alt det der pressede inden i.
Så modtog hun healing, med den bredte sig en fred i det indre. En varme og en dyb fred.
Hendes vejrtrækning faldt til ro, musklerne i ansigtet blev afslappede, og selv sagde hun:
”JEG FØLER EN FRED JEG IKKE HAR MÆRKET I MANGE ÅR – TAK”.
Jeg møder mange skønne kvinder som hende. Hun har som mange andre inklusiv mig selv, forladt sig selv helt uden at vide det.
Tidligt i livet oplevede hun noget, der fik hende til at forlade sig selv og konkludere:
At der var noget galt med hende.
At hun ikke var nok.
At hun var forkert.
Det sker helt ubevidst, når dem omkring os ikke formår at give os følelsen af at blive set, lyttet til og på den måde give os en følelse af at være værdifulde bare som dem vi er.
Det er ikke så sjældent endda, at vi oplever det som børn. Føler at vi Ikke bliver set, elsket.
Ikke fordi at der er noget galt med dem vi vokser op hos, men fordi de ikke evnede at give os den følelse.
Du kan lære at finde hjem igen. Det er det jeg hjælper med i mit arbejde, at guide dig hjem. Genfinde dig selv, og alt det skønne du er.
JEG VED DU KAN FINDE HJEM IGEN, JEG HAR SELV GJORT DET – DET ER SIMPELTHEN MAGISK.
Der ligger så meget fred til dig, glæde og kærlighed. Venter på at du kommer hjem, dybt ind og mærker det, giver det liv og lever herfra.
Det første skridt hjem, handler om at blive mere bevidst om hvad der foregår i dit indre.
Dine tanker, her ligger de gamle historier du fortæller dig selv.
De negative mønstre der holder der nede og holder dig fast.
De kunne lyde sådan her:
– Hvorfor sagde du også det, hold din mund næste gang
– Lad nu være med at blande dig, du har ikke noget at byde ind med
– Hvorfor skulle de vælge dig, du duer jo ikke til noget
– Hvis du ikke hjælper til, svigter du dem alle sammen
DU ER IKKE DINE TANKER.
Du er ikke den historie der kører inden i.
Når du hører de negative sætninger STOP.
Registrer bare at de er der, hvad de handler om. Læg så mærke til at du sikkert har hørt dem 1 million gange før.
80% AF TANKERNE ER GENTAGELSER !!!
Så vær vågen, hvilke genudsendelser kører i dit indre.
Måske hjælper det dig at tænke på det som dit indre TV der sender afsnit 5 fra sæson 7 igen og igen.
Hvor mange gange vil du se det afsnit?
STOP – SÆT DET PÅ PAUSE – VEND DIN OPMÆRKSOMHED TIL DET DU LAVER LIGE NU.
At ændre vanetankerne her, kræver at du er både vågen og vedholdende.
Men det skaber forandring, og du kan over tid gøre dig fri af de gamle historier som tankerne holder dig fast i.
DU ER NOK.
DER ER ET KÆRLIGT OG FREDFYLDT LIV TIL DIG OGSÅ.
Please come home.
I kærlighed
Helle
