Vi oplever i øjeblikket en helt uvant situation i Danmark, coronavirus og nye tiltag skaber helt naturligt bekymring og uro i os.
“Ingen nulevende dansker, har oplevet noget lignende” lød det igår på news.
Hvor meget vi påvirkes, og hvordan vi hånterer det er vidt forskelligt.
Vi er enige om at panik ikke hjælper.
Vi forstår godt, at det bedste er, at bevare roen.
Men måske bliver det mere tåget og uklart, når vi rent faktisk skal gøre det.
Hvordan bringer vi os selv i ro når vi egentlig er bekymrede og bange for alt det som coronavirus bringer med sig?
Jeg mærkede det selv, da jeg handlede i morges. Tog mig selv i at skule til sidemandnes vogn og tænke:
- “Hamstrer han?”
- “Synes han mon at jeg hamstrer?”
Da jeg opdagede de tanker, stoppede jeg op. Trak vejret og flyttede fokus til ro og kærlighed ved at sige højt indeni:
“Jeg ønsker alle alt godt, for deres højeste bedste”.
Oplevelsen fik mig til, at skrive denne blog.
Så hvis du eller nogen du holder af, ønsker at flytte dig fra bekymring til ro, så får du her mine bud på, hvad du kan gøre.
Intentionen er, at vi sammen kan skabe ro og tryghed i og omkring os, så vi alle derfra kommer bedst muligt igennem denne udfordrende tid.
Det er ikke kun coronavirus der smitter.
Følelser smitter også, så nu flere af os der tapper ind i tryghed og ro, nu mere ro bringer vi ind i det sore fælles kvantefelt.
Vi drysser simpelthen ro og fred ind i alt det der er. Virus, sygdom og bekymring, får alt sammen et ordentligt drys ro og kærlighed.
Jeg ønsker alle alt godt, for deres højeste bedste, for et fælles højeste bedste.
,Her er nogle konkrete værktøjer, som forhåbentlig kan hjælpe dig til mere ro:
1. Undgå drama
Når du tænker på og taler om coronavirus, og alt det der sker, så vær vågen og udelad de store følelsesladede ord. Udelad tolkninger og vuderinger, om det der er og det der sker.
Øv dig i, at beskrive det du oplever så neutralt og objektivt som muligt. Det skaber ro i dig, og dem omkring dig.
Jeg ville ønske at medierne gjorde det samme, i stedet for at skrive “Danmark lukker” kunne de skrive “Danmark tager ansvar”. Det tror jeg på ville skabe mere ro og fællesskab.
2. Bring tankerne til Nu’et
Vi står i en uvant situation med mange løse ender, ubesvarede spørgsmål og spekulationer om, hvorvidt de forskellige tiltag giver mening. Alle disse spekulationer skaber uro og bekymring og leder ikke til nogen svar der giver den afklaring du søger.
Derfor skal du venligt bringe tankerne til lige nu, når de hopper ud i fremtiden og i
“hvad nu hvis …”
Mind dig selv om, at alle gør deres bedste for at bringe os trygt igennem det her, og at der lige nu er mange ubesvarede spørgsmål, som der vil komme svar på hen af vejen. Giv slip lige nu, lad freden synke ind og tag en dag af gangen.
3. Undgå at dømme
Medierne har allerede vist billeder af lange køer i butikkerne, hvor nogle hamstrer selv om vi bliver bedt om at lade være.
Det er så let, at blive frusteret over det. Men husk, at vi reagerer forskelligt på det ukendte og på det utrygge i os selv.
Du bidrager til mere ro, ved at give slip på vrede og forargelse. Det er ikke din opgave at dømme andres handlinger og når du gør det, bidrager du til mere frygt, drama og negativitet.
Hvis det er svært at være i, kan du flytte fokus, og ønske “alt godt til alles højeste bedste”. I den sætning giver vi slip på ideen om, at vi ved hvad der er bedst, mest rigtigt osv. Med det skaber vi plads til ro og accept, hvilket er det modsatte af panik og frygt.
4. Tillad din bekymring, men vend den til kærlighed
Måske har du nogen omkring dig, som er særligt udsatte hvis de bliver syge med coronavirus, og som du er reelt bekymret for at miste.
Tillad dig selv at føle som du gør, men vær opmærksom på dine tanker. Ofte kredser de nemlig om det vi frygter vil ske:
“Bare X ikke bliver syg, for jeg ved ikke om hun vil overleve det”
Vend dine bekymrende tanker, til at udspringe fra den kærligehed du har til vedkommende, og lad tankerne fylde af det du ønsker sker:
“Jeg holder så meget af X, og jeg ønsker at hun er sund og rask”.
5. En ufrivillig pause
Måske er du bekymret for din økonomi, for dine børns skolegang og afsluttende eksamener. Og bekymkringen kan være helt reel.
Spørg dig selv, om det der fylder er noget du kan gøre noget ved lige nu? Hvis ja, så tag aktion og slip så. Hvis nej, må du øve dig i at give slip finde ind i en tillid til, at tingene vil falde på plads skridt for skridt.
Det er ikke særlig let, hvis det er nyt for dig, men det er vejen til indre ro.
Virkeligheden er som den er, men du kan lære at vælge, hvordan du forholder dig til den. Du kan møde den fra uro og frygt eller fra ro og tillid. (Øvelse gør mester).
Rigtig mange lever i en stresset hverdag, så måske kan denne uventede og uønskede situation, blive en tid med pause, nærvær og væren.
Jeg ønsker dig en smuk dag, i alt det der er.
Hvis du har brug for støtte og hjælp, så skriv til mig. Husk at jeg tilbyder telefon sessioner til 600 kr. 💕
Jeg skal ud at gå nu, stormen rusker men solen er brudt frem.
Jeg vælger ro. Jeg vælger lyset. Jeg vælger fællesskabet.
I kærlighed
Helle