Vidste Du At Vi Alle Har Traumer?

 

Den er god nok, vi har alle traumer.
Små eller store chock lageret i kroppen, dem taler vi bare ikke om.

Det er de glemte traumer. Dem som blokerer vores voksenliv.
Dem der ubevidst satte sig i dit system, da du var helt lille.


Vi taler mest om de åbenlyse katastrofebaserede traumer.
De traumer som sætter sig i os, efter et overfald, et overgreb eller en ulykke.
Efter deltagelse i krig og andre traumatiserende oplevelser.

Dette indlæg handler på ingen måde om, at negligere de her åbenlyse traumer.
Jeg skriver udelukkende for, at sætte lys på det jeg kalder for, de glemte traumer.

De glemte traumer, spænder ben for dig i voksenlivet.

 

Når du bær på de glemte traumer, så er det du oplever, at sidde fast.
Gentager de samme negative mønstre igen og igen.

Det sker på mange niveauer.
Lige fra daglige småskænderier til svære angstanfald.

 

I de svære tilfælde, føles de tunge følelser næsten kvælende.
Når de kobles sammen med tanker om, at alt det du gør er forkert eller ikke godt nok, så bliver livet mørkt.

Herfra opleves alting som en kamp.

Du bliver udmattet.
Du bliver trist

 

Når du sidder fast i gentagelser, er det tegn på, at der sidder blokeret energi i dit system. Det jeg kalder for: Et glemt traume.

 

I min optik har vi alle sammen et eller flere glemte traumer.

Simpelthen fordi, at vi oplever ting i vores opvækst, 
som fra et lille barns perspektiv, føles store og overvældende.

 

Måske oplevede du engang, at være helt alene og blev rigtig bange.
Selv om din mor bare var væk et øjeblik, og havde sagt til dig, at hun ville være væk.
Måske havde du ikke hørt det, måske glemte du hendes besked og kunne pludselig ikke finde hende.

Fra et voksent perspektiv er det harmløst, men i barnet er noget essentilet gået i stykker …

DIN OPLEVELSE SOM BARN, VAR REN RÆDSEL

 

Derfor kan sådan en oplevelse give traumer, og sætte dybe spor. 
Det afhænger helt af, hvordan de voksne omkring dig reagerer.
Det kommer jeg tilbage til.

 

Hvis det sætter sig som traume, foregår det helt ubevidst.
Du har for længst, glemt alt om den oplevelse.

 

I voksenlivet undrer du dig derfor:
Hvorfor reagere jeg så voldsomt, hvad fanden sker der

 

Du reagerer måske med angst og nervøsitet, hvis en aftale aflyses.
Du flipper helt ud på din partner, hvis han / hun glemmer at ringe.

 

Det er tråde fra det ydre, der trækker til din gemte og sikkert glemte oplevelse fra barndommen.

 

Der vækkes en ubevidste angst når en aftale aflyses, eller din partner glemmer at ringe.

 

Der kan ligge en ubevidst frygt for at blive alene.
En følelse af at blive afvist, og derefter blive alene.
En frygt for at blive forladt, og derefter være helt alene.

 

Det her fortsætter, lige indtil du finder roden i din smerte, og forløser den.
Frigører den energi og den frygt, der satte sig fast i dig som et traume.

 

Jeg har fået lov til at forløse en masse stagneret energi, både ved mig selv og dem jeg hjælper i klinikken. 

Kombinationen af psykoterapi og energibehandling, er fantastisk til forløsning af de glemte traumer, store som små.

 

 

Når kroppen sættes fri, stopper du med at overreagere.

Den modstand du bar er forløst, derfor sidder du ikke længere fast i det gamle mønster.

Du kan slippe de glemte traumer, ved at du som voksen lærer, at gå med følelsen indad.
Ind og møder den lille, i den oplevelse som udløste traumet.

 

DET ER ALDRIG FOR SENT…

 

Den metode jeg bruger til det, får du i min nye bog, så du kan hjælpe dig selv med at forløse de gamle blokeringer.

 

Nedenfor er et uddrag fra bogen, der handler om de glemte traumer.
Det er en kærlig og meget personlig selvhjælpsbog.

 

  • Den er til dig der ønsker en bedre forståelse af dig selv.
  • Til dig der vil slippe de uhensigtsmæssige reaktioner og de opslidende gentagelser
  • Til dig som ønsker at lære, at holde mere af dig selv, at være der for dig selv.

 

UDDRAG FRA BOGEN:
DU ER VÆRD AT ELSKE

 

”Min oplevelse er, at energien blokerer alt efter hvordan du oplever situationen som lille.

Det væsentlig er altså, hvordan den yngre del af dig, oplevede situationen og hvilke følelser det vækkede i hende og ikke så meget hvad der egentlig skete.

Da du oplevede noget som gjorde dig bange, fik du et større eller mindre chok. Chokket gjorde, at du ligesom frøs i oplevelsen.

Det der videre skete, var enten:

 

  1. Du blev mødt af en kærlig og kompetent voksen, som gav dig følelsen af, at blive trøstet, hørt, passet på og elsket. Så tør du op igen, energien kan igen løbe frit i dit indre, og alt er godt.

2. Der var ikke en kærlig kompetent voksen til stede, som var i stand til at give dig følelsen af, at være passet på og elsket. Chokket forbliver i din krop.

 

Når det sidste sker, vil et traume (stort eller lille) sætte sig i kroppen. I det ubevidste ligger nu en følelse af, at være efterladt og alene i det, der skete.

Traumet låser sig fast i dit system, når du oplever noget, der føles meget farligt og ubehageligt, men ikke får hjælp og trøst til at slippe det. Det er sådan jeg selv, har oplevet det.

Det behøver altså ikke, at være store voldsomme oplevelser der giver traumer. Det er i højere grad din indre oplevelse af det ydre, der har betydning for, om det sætter sig i dig som et traume.

Det som jeg kalder for frossen og låst energi.

På samme måde, behøver du heller ikke nødvendigvis langvarige dybe processer, for at forløse traumerne igen.”

                                                                        ***

 

Næste gang at du overreagerer, så vid at det er noget du kan få hjælp til at ændre på.

Men IKKE ved, at sige til dig selv at: ”Det er noget pjat”.

 

Du skal ind og forløse det glemte traume, og sætte den blokerede energi fri.
Den vej bliver du FRI.

Den vej slipper du af med de udmattende overreaktioner.

Du kan godt
Du ER nok

I kærlighed
Helle

* Til forsiden