“Jeg sidder fast, jeg kæmper og kæmper men kommer ingen vegne”, øjnene er blanke og stemmen er opgivende.

 

Jeg møder så mange skønne kvinder, der sætter sig i stolen hos mig og siger:

 

“Jeg sidder fast – Jeg lover mig selv gang på gang, at det bliver anderledes fra i morgen, men det sker ikke og så skælder jeg mig selv ud”.

 

Når jeg møder dem har de kæmpet og kæmpet, for at skabe den forandring de så brændende ønsker.

 

Kæmpet for at komme af med de negative tanker, det dårlige selvværd, den manglende glæde, jalousi, uroen der kom når de var alene, eller noget helt andet.

 

Måske genkender du noget i ordene her, føler at du kunne være hende der sagde, jeg sidder fast, kører i ring, og kommer ingen vegne. Så læs endelig med her.

Du skal nemlig vide, at en vigtig faktor for at du føler “jeg sidder fast” er, at du har mistet kontakten til dig selv.

 

Det er desværre helt normalt.
Vi  lærer nemlig ikke, om det her med, at have sig selv med i det vi gør.

Om hvordan du tager dig godt af dig selv, før du hjælper andre.

 

* Det kan du lære …
det er det jeg hver dag hjælper vidunderlige kvinder med *

 

Når først du får genskabt den kærlige stærke forbindelse til dig selv, mærker at du ER nok præcis som du er, så åbnes dørene til forandringen og du sidder ikke længere fast.
Her kan du slippe den gamle sætning der siger til dig “jeg sidder fast”.

 

Det næste du så skal være opmærksom på og lære er, at vriste dig fri af alle de mønstre der gjorde at du sad fast.

Her er vi blandt andet oppe imod den kollektive bevidsthed.
En slags fælles kollektive leveregler, som holder os fast i smerte, og følelser af, at være forkerte og ikke noget værd.

 

Den kollektive bevidsthed hænger som en tung sort sky over os, og holder os fast i smerten.

Men kun indtil vi lærer at gøre os fri af den.
Når først vi finder ind til os selv, vores styrke og vores værd, så er det lettere at se den forvrængning der ligger i det kollektive felt.

 

Det er vores fælles opgave, at gøre os fri.
Samtidig med må vi gå foran, og vise andre at der er en anden vej.
Det kollektive felt påvirker både vores tanker, vores adfærd og vores følelser.

 

Sidder du fast

 

I den kollektive sorte sky, bor vores fælles lavere selv.
En samling gamle forvrængninger, som kun giver mening når vi går og tror at vi er forkerte.
Tror på at vi ikke er noget værd.

 

De lyder f.eks.:
At du er selvglad, hvis du holder af dig selv.
At alle skal kunne lide dig.
At du først må slappe af når du er færdig.
At din følelse af, at være forkert betyder at du er forkert.
At du hele tiden skal huske og bevise at du er god nok.

 

Måske genkender du nogle af dem som ”jantelov”.

Det er same shit og noget der trækker os ned i dynget.

 

På den nye vej, er der helt andre højt vibrerende leveregler.
Her ved vi, at enhver er skabt præcis som de skal være.
Her bor vores kærlige højere selv.
Her er alt muligt, og vi ser det bedste i hinanden.

 

Det lyder f.eks.:
Du bidrager så smukt, alene ved at vise hvem du virkelig er.
Din vigtigste opgave er, at elske og passe godt på dig selv.
Din intuition er stærk, og det er klogt at handle på den.
Livet sker for dig, også når det ikke lige ser sådan ud.
Du kan trygt bede om hjælp, vi er mange omkring dig.

 

Så kære dig.

Lad os sammen sende lys ud i den kollektive sky.
Lad os stå fast i os selv, kærligt og ærligt.
Lad os starte med at tage et skidt hver dag, slippe lidt af det gamle støv, og lukke lyset ind. Las os sammen slippe stemmen der siger “jeg sidder fast”.

Du og jeg, og alle de andre der er på samme rejse.
Kom lad os lukke lyset ind, og sige JA til og selv, til det vi mærker og oplever.
Det er ok at ikke alle kan lide dig, det vigtigste er at du kan lide dig selv.

Og vent og se, efterhånden som du finder hjem, bliver glad for det smukke væsen du er, så vil andre se dit lys og vende sig nysgerrige og venlige imod dig.

Vi er mange omkring dig, nu mere du gløder, nu bedre kan vi se dig.

 

Kom, lad de gamle mønstre ligge, de gamle historier om alt det der er galt med dig.
Det er bare dybet der kalder dig hjem, hjem i din skønhed og den fred der er til dig dybt inde.

Hvis du har brug for en hånd, finder du mig lige HER.

 

Ring eller skriv endelig, hvis du har spørgsmål eller andet du lige skal afklare.

Må du vågne og se alt det smukke du er.

I kærlighed
Helle

 

 

 

Læs også ...