“Dybt inde i dig, er det her fine smukke sted
Din sande styrke med kærlighed, viden, lethed og tillid”

 

Måske er du i kontakt med det
Måske er du gledet væk fra det
Måske har du svært ved at tro på, at det er der.

 

Der kan være mange årsager til, at du ikke har kontakt til det, eller kun har ganske lidt kontakt. Når vi tidligt i livet, ikke bliver mødt lige der, i vores fineste rene essens, gør det rigtig ondt.

 

Ubevidst gemmer vi den del væk, for ikke at blive såret igen.
Vi kommer helt ubevidst en hinde omkring det indre sted, en hinde af smerte, en hinde af frygt, en hinde af længslen efter at “passe ind”.

 

Det er alt sammen som det skal være, vi gør det helt ubevidst i vores unge år, for at tilpasse os de rammer vi er havnet i. Dem omkring dig har gjort deres bedste med hvad de nu havde til rådighed. Alt det er sket, det er overstået.

 

Her står du så, et sted i livet med mere eller mindre kontakt til din indre styrke. 

 

 

★  Kontakt til alt det skønne du er  ★

Vejen fremad kan du vælge, at søge ind mod din styrke eller fortsætte som det er.
Hvis du mærker noget kalde i dybet, kan det være dit lys der rører på sig.

 


Første skridt til at komme nærmere ind til dig, til din unikke indre kerne er, at være venlig ved dig selv.

 


“Det lyder enkelt !
– men rigtig mange taler grimmere til sig selv end til dem de ikke holder af”

 

 

Det er den her indre stemme, der dømmer og vurderer dig og andre.
Fortæller dig at du skal gøre det og det og det for at være god nok.
Der fortæller dig at du ikke kan nok, at du ikke gør nok.
Der fortæller dig at du ikke skal tro for højt om dig selv.

 

Genkender du noget af det?

 

Måske lyder din stemme lidt anderledes.


Det er frygten der taler her.

Frygten der forsøger at holde dig tryg ved at gøre det du plejer.

 

Frygten hvisker:
At du ikke må skille dig ud. 
Du må ikke tænke anderledes end de andre. 
Du må ikke drømme for stort. 

Kærlighed


Du er så meget mere end frygten.


Du er også kærlighed og omsorg:
Det er den stemme, der hepper på din veninde når hun vakler.
Det er den stemme der trøster dit barn når det græder.
Det er den stemme, der tilbyder hjælp til de som trænger.

Du har det i dig !
– Du 
skal øve dig i, at vende den kærlighed mod dig selv

 


Heppe kærligt på dig når du vakler.

Trøste når du er ked af det og føler dig ensom
Tilbyde omsorg og hvile når du trænger.

 

 

Der er det fineste bløde sted du kan invitere dig selv hen, når du trænger.
Hvis du sidder fast og ikke kan se vejen, spørg så:

 

♥ HVAD VILLE KÆRLIGHED GØRE HER ♥

 

Lyt stille og lad dig føre, kærligheden vil guide dig.
Du kan opleve at der ikke er tid, plads eller rammer til dig for den omsorg.
Men du må lede efter tid, skabe de minutter du kan, for at give dig selv den omsorg.

Du er den der med alt din kreativitet og kærlighed må skabe plads til det – Du kan godt, du er skabt til det hele.Det kan være en utryg og ukendt vej at gå, og der er hjælp at få via bøger, meditation og meget andet.

Jeg vil invitere dig til, at søge ind mod din styrke !

Vi leder efter den alle steder, undtagen inden i:

I anerkendelse fra kæresten eller andre.
I det øjeblik hvor vi kom i mål med det vi ønskede.
I den drøm vi har “når bare xx så …”

Men din sande power kommer kun et sted fra, og det er fra dit indre.


Den ligger der allerede bag hinder af frygt, kontrol og usikkerhed.
Derinde bagved stråler din unikke skønhed og alt din kærlighed.


Jeg var selv blevet væk fra mit indre, i mange år og jeg vidste det ingen gang.

Jeg løb igennem livet i høj fart og troede at alt var godt.

Men noget vækkede mig, viste mig at jeg var blevet væk fra mig selv.

Jeg fandt vejen hjem, og det er det smukkeste rene sted at finde hjem til, og at leve fra.

Derfor ønsker jeg for dig, at du også må finde din vej hjem …

Det flød fra mit hjerte i dag, igennem hænderne i disse ord til dig – Skønne smukke DIG.
Du er allerede alt hvad du overhovedet skal være, du skal blot sætte det fri.

Kærlige hilsner
Helle

Psykoterapeut, coach, mentor

Til forsiden