Den stille, indre bremse
– Når kroppen fryser
Den dér lille bremse, som holder dig tilbage. Fra noget, du gerne vil sige eller gøre.
Jeg mærkede den lige nu, da jeg satte mig for at skrive det her.
Når jeg mærker den, så stopper jeg op.
Giver mig selv nærhed og tid.
Ved at vende en blid opmærksomhed til kroppen.
Denne gang mærkede jeg det i brystet. Stagneret energi. Et tryk.
Som om noget standser op indeni, bliver vagtsomt og holder vejret.
Jeg er med det. Så blidt og venligt som jeg kan. Trækker vejret med det. Tillader det.
Uden at ville noget med det, uden at ville have det til at gå væk.
Det har jeg øvet mig på længe. Og det har ændret mit liv.
Nu slipper det stille, løsner op og der er igen bevægelse i brystet.
Og jeg kan skrive frit.
En gammel beskytter
Genkender du?
Den der stille, indre bremse?
Følelsen af, at den står i vejen for at du kan gøre og sige det du gerne vil?
Af og til føles det nærmest som en blokering, en frys reaktion.
Det er super grænseoverskridende, at stå der og føle sig handlingslammet, uden nogen grund!
– Sådan kan vores tanker i hvert fald sige, at der ikke er nogen grund til at blive bange og blokeret.
“Det er jo bare en samtale”
“Det er jo bare et møde”
“Det er jo bare feedback, tag det ikke så personligt”
Siger tankerne – for at skabe ro i kroppen og få sat bevægelse i gang.
Det virker ikke!
For der er en grund til at din krop fryser, bremser op.
Men den handler ganske lidt om det, der sker lige nu.
Den handler om noget der engang skete, som var overvældende, hvor du følte dig magtesløs.
Ude af stand til at handle, flygte eller sige noget og stå op for dig selv.
Enten fordi det ikke blev tilladt, eller fordi du allerede var så utryg, at ord og muligheden for bevægelse forsvandt.
I den situation, er der kun frys tilbage.
I den situation, opleves en lille indre død.
Når du i voksenlivet oplever noget, der minder om de oprindelige situationer, så reagerer kroppen som dengang.
For at passe på dig.
Beskytte dig mod noget der ligner det du oplevede, da du følte dig magtesløs.
Det er et stort kontroltab, ikke at være i stand til at tale og handle som voksen.
Derfor føles det så ubehageligt.
Det, der er brug for her, er dit blide nærvær, præcis som jeg beskrev det i starten af den her mail.
Dit nærvær bliver den kærlige voksne, der hjælper kroppen med at regulere tilbage i balance.
Som en kærlig voksen kunne have hjulpet dig som barn.
Set at du var bange.
Taget din hånd.
Holdt dig blidt mens du græd og lod kroppen processe frygten.
Naturligt. Stille. Roligt.
Så havde du lært dét dengang:
At dit nervesystem selv kan regulere fra ubehag til behag.
Fra angst til tryghed.
Fra uro til fred.
Du er den kærligt bevidste voksne, der ikke var der i din barndom.
Den opdagelse åbner for skiftet – lidt efter lidt.
Stilhed
I stilheden bliver alting klart.
Fra stille væren, bliver tanker og følelser set og mødt.
Du får mulighed for at opdage, at de er ingenting.
Som barnet der har mareridt,
og får hjælp af en kærlig voksen,
til at se ind i det uhyggelige mørke,
og opdage, at der ingenting er.
At det, du kæmper med, er,
set fra et dybere lag af eksistens, ingenting.
Her møder du et hav af fred.
Mærker at du er den fred og dét hav.
Her indfris den længsel, du har mærket hele livet. Du er kommet hjem.
Om helle Sommer
Jeg er spirituel psykoterapeut og arbejder med kropsligt forankret selvkærlighed, selvaccept, indre fred og spirituel vækkelse.
Forfatter til bøgerne:
Du er værd at elske
You are worth loving
Slørene falder
Du er ikke dine tanker
Bøgerne findes på bibliotektet og online hos boghandlere. Som trykt bog, lydbog og ebog.
Vært på podcasten:
Du er værd at elske